Salgsvilkår
14.10.2007
Har du ét eller flere kunstværker, som du ønsker at sælge, kan du indlevere dit materiale på vores kontor i Valby, men er det muligt blot at sende os et digitalfoto med en beskrivelse af dine kunstværker (stilart, dimensioner, dominerende farve, pris, osv.).
Du er velkommen til at udstille dine kunstværker andre steder, mens de er til salg på ABCkunst. Du er dog forpligtet til at sælge dit kunstværk (dem som er på netgalleri) via ABCkunst, for den periode vi har indgået aftale om.
Venligst specificer perioden, hvori du ønsker at udstille på ABCkunst. F.eks. 1 md., 3 md., 6 md., permanent eller som du ønsker det.
Vi sørger for at lægge materialet ind på ABCkunst; eventuelt med en beskrivelse af dig selv, hvis du ønsker det. Det er ikke tilladt at reklamere for andre produkter end ens egne værker.
Materialet henter vi gerne hos dig (gælder kun Sjælland), og mod et beskedent beløb tilbyder vi at fotografere de ting, som du ønsker at vise frem på ABCkunst .
Prisen for dit kunstværk fastsætter du selv.
Når dit kunstværk bliver solgt, sørger vi automatisk for, at det bliver afhentet/leveret til kunden efter aftale. Eventuelle leveringsudgifter dækkes af kunden. Når kunstværket er leveret og betalt, sender vi dig beløbet fratrukket 25% i kommission efter 20 dage, idet vi tilbyder kunden 14 dages fuld returret. Beløbet indsættes på din bankkonto eller fremsendes per check efter dit valg.
Din fordel: Ved at benytte netgalleriet ABCkunst slipper du for markedsføring og salgsarbejde. Du skal blot koncentrere dig om din kunst!
Søg på vores galleri...

